God Jul og Godt Nytår

Ubby Vandværk ønsker alle forbrugere en god jul og et godt nytår.

Samtidig skal vi informere om at alle vandmålere aflæser sig selv præcis ved årsskiftet – og målerbilen indhenter aflæsninger via antenne i den første weekend i januar.

Aflæsningerne bruges til årsopgørelse og afregning.

Venligst Ubby Vandværk / Bestyrelsen

Pesticid-FRIT vand i Ubby Vandværk!

På baggrund af de nylige fund af pesticidet Chloridazon i drikkevandet forskellige steder i Danmark har vi i Ubby Vandværk testet for dette pesticid og dets nedbrydningsprodukter.

Analyseresultatet er netop kommet – og der findes ikke målbare spor af Chloridazon eller dets nedbrydningsprodukter i drikkevandet fra Ubby Vandværk.

Der findes i øvrigt ikke målbare spor af ét eneste af de pesticider vi lovgivningsmæssigt skal teste for.

Se analyseresultatet for Chloridazon her.

Se alle andre analyseresultater her.

Info om pesticider

I medierne har været megen omtale af pesticider fundet i drikkevandet forskellige steder i Danmark. Især det nyligt fundne pesticid Chloridazon blev omtalt meget efter det blev fundet i drikkevandet i Århus og Odense.

Det tager vi selvfølgeligt alvorligt i Ubby Vandværk og derfor er der i starten af september bestilt ekstra pesticid-kontroller hos vores laboratorie Eurofins A/S. Så snart vi har resultatet af den ekstra prøve vil den være tilgængelig under Vandanalyser 2017.

Prøven tages for at afklare om der findes målbare værdier af Chloridazon og dets nedbrydningsprodukter. Vi har i Ubby i øvrigt ikke målbare værdier på ét eneste af de pesticider der lovgivningsmæssigt testes for.

SMS service

Vi oplever desværre at nogle forbrugere er gledet ud af vores sms-service og derfor ikke har fået besked ved arbejder på ledningsnettet.

Det kan skyldes ændringer i telefonabonnementer og vilkår fra teleselskaberne, f.eks. ændring til hemmeligt nummer, beskyttelse mod telefonsælgere, reklamer og lignende, der gør at vi ikke længere har rettighed til automatisk at kontakte den enkelte forbruger via sms.

Er du i tvivl om du er tilmeldt sms-servicen eller har du ikke modtaget noget fra os i forbindelse med arbejder på ledningsnettet, så tilmeld selv din telefon til servicen her på hjemmesiden. Så er du sikker på at få besked.

Der kan også tilmeldes flere numre på samme husstand.